Kvalitet & Kontrol

Hos Danren Bogdol vægter vi kvalitet, grundighed, ordentlighed og service højt. For os er det vigtigt, at vores rengøring lever op til vores høje standarder, så vi altid kan levere kvalitetsrengøring til alle vores kunder. Vi kan kun levere, hvis vi har dygtige og tilfredse medarbejdere. Som overenskomstdækket virksomhed gør vi derfor en dyd ud af at sikre gode løn- og arbejdsforhold for vores ansatte. 

Vi leverer rengøring, der til enhver tid lever op til kundernes forventninger og imødekommer deres behov, hvad end det drejer sig om hovedrengøring eller rengøring af kontoret​. For at sikre en ensartet kvalitet i vores rengøring stiler vi derfor efter, at der er stabilitet i vores daglige arbejde.

Det gør vi ved at lade de samme medarbejdere udføre de enkelte opgaver hver gang. Det betyder, at du altid har et fast team til at udføre din valgte rengøringsservice. Vi benytter os af nøje udarbejdede og tilpassede rengøringsinstruktioner, der er både overskuelige, forståelige og entydige. Vi har stor succes med rengøringsbeskrivelser med piktogrammer, der sikrer en klar visualisering af arbejdet, der skal udføres. Ligeledes benytter vi et digitalt tegneprogram til at udarbejde farvelagte plantegninger over dit kontor, lager, butik eller noget helt fjerde til nemt at vise rengøringsfrekvensen i de enkelte lokaler.

Vi opfylder Servicenormen​

– din garanti for god moral og orden i sagerne.​

Vi sørger for grundig egenkontrol

Vores assistenter udfører altid selv en daglig egenkontrol, når vi leverer rengøring. Hvad end det drejer sig om rengøring af kontoret, der skal foretages ventilationsrengøring, eller du ønsker rengøring efter håndværkerarbejde,​tjekker vi altid op på, at rengøringen er veludført. På den måde kan vi sikre, at vi til enhver tid leverer høj kvalitet, så du får det bedste resultat.​

Når vi udfører kontrol af vores egen rengøring, gør vi det dels ved at sammenholde det udførte arbejde med de givne rengøringsinstruktioner og karmmærkater, dels ved visuelt at se tilbage på det udførte arbejde. Karmmærkaterne er et lille klistermærke, hvorpå vi kan angive rengøringsdag(e). Dette placerer vi i døråbningen til det enkelte lokale, der skal rengøres, så vi nemt og overskueligt kan holde styr på, hvad der er rengjort, og hvad der mangler, samt hvornår rengøringen er udført. Det gør det også nemmere for dig at holde styr på din valgte rengøringsservice.​​

Samtidig benytter vi os også af kvalitetskontroller, hvor vores rengøringsledere, nogle gange i samarbejde med assistenten, udfører en ekstraordinær egenkontrol. Dette gør vi for hele tiden at sikre, at vores rengøring lever op til både vores og dine forventninger.

Som noget ekstra, efter nærmere aftale med dig, udfører vores rengøringsleder sammen med din virksomheds​kontaktperson en kvalitetskontrol. Her nedskrives bedømmelsen af rengøringens og samarbejdets kvalitet​på et specielt fremstillet skema, der slutteligt underskrives af begge parter. ​

Såfremt rengøringen ved egenkontrol eller ved den fælles kvalitetskontrol viser sig ikke at være tilfredsstillende, sørger rengøringslederen med det samme for, at der gøres tiltag for at sikre et bedre resultat. For hele tiden at kunne sikre den høje kvalitet og yde den bedste service anvender vi indimellem også et eksternt konsulentfirma, der bedømmer kvaliteten af vores rengøring.​

Skal vi hos Danren​Bogdol hjælpe dig med kvalitetsrengøring? Så kontakt os på 66 16 22 01 eller på danren@danrenbogdol.dk.​

CleanManager

Vi er kendte for vores grundighed godt hjulpet på vej af vores kvalitetsprocedurer udviklet gennem de seneste år, og som dagligt udføres i hele virksomheden, og positivt bidrager til rengøringskvaliteten hos vores kunder….

Danren Bogdol A/S benytter det elektroniske system CleanManager til dokumentation af kvaliteten. Systemet giver både vores medarbejdere og kontaktpersoner adgang til udførte kvalitetsrapporter, handlingsplaner, deadlines mv., og giver et godt overblik og tæt opfølgning. Proceduren omfatter: 

  • Grundig instruktion understøttet af udførlige arbejdsbeskrivelser med tilhørende piktogrammer
  • Gennemarbejdede og tilpassede kvalitetsrapporter i CleanManager
  • Kontinuerlige og strukturerede kvalitetskontroller
  • Statistik over udviklingen i rengøringskvaliteten der giver overblik og gør det muligt at forebygge udsving
  • Faste rammer og reaktionstider ved svigt, afvigelser samt ved fejl og mangler
  • Dialog og opfølgning – med både serviceassistenter og kontaktpersoner
  • Gennemsigtighed med tilpasninger, udvikling og forbedringer i fokus

Medarbejderne bliver løbende uddannet efter behov, og vores specialuddannede serviceledere opdateres jævnligt på nye tiltag inden for branchen.